Lavere omkostninger, stærkere produktion og bedre arbejdsmiljø med automatisering

Opdag hvordan du kan realisere uopdyrket automationspotentiale i din produktion.

Eksperter står klar på R-24

Få råd og vejledning omkring robotløsninger og implementering i produktionen. På R-24 kan du opleve teknologi, der er målrettet til dine specifikke behov, møde andre fra din industri og drage nytte af deres efaringer og knowhow.

Se et rigt udvalg af teknologier til at automatisere stort set enhver type fabrik og slutprodukt og mød fagfolkene, der kan give dig overblikket over mulighederne, gevinsterne og implementeringen af robotter i netop jeres produktion.

Besøg R-24 – lær hvordan robotter kan hjælpe

Få mere igennem på kortere tid

Forebyg og fjern flaskehalse mellem afdelinger og processer i produktion, så dine kunder ikke behøver vente for længe på leverancerne. Robotteknologier og cobots kan hjælpe dig og kollegerne med at forkorte gennemløbstiden.

Automatisering af fødevareproduktion

Bekæmp stress og medarbejdermangel

Forebyg overarbejde ved at udstyre f.eks. dygtige svejsere med ”små hjælpere” i form af svejserobotter, der kan løse rutineopgaverne, mens svejserne tager hånd om de komplekse opgaver, som kræver fingerspidsfornemmelse.

Hold det dyre maskineri beskæftiget

Øg maskinudnyttelsen ved at automatisere maskinpasning af f.eks. CNC-maskiner, så der frigøres tid og fokus – i stedet for at ansatte skal blive afbrudt i deres øvrige opgaver dagen lang.

Robot blandt mennesker
Robot til produktion

Styrk arbejdsglæden og fastholdelsen

Eliminer manuelle opgaver, som slider på kroppen. Mennesker skal ikke arbejde som maskiner, og de færreste kan holde til det i længden. Den store innovation inden for robotter og end-of-arm tooling gør, at stadigt flere opgaver som skruning, polering, kvalitetskontrol, overfladebehandling og pakning kan afhjælpes med automatisering.

Overlad intern transport til robotter

Medarbejdere kan løse mere værdiskabende opgaver end at transportere emner fra a til b i en virksomhed. Derfor vinder lagerrobotter og logistikautomation med mobile robotter og selvkørende trucks mere og mere frem i disse år.

Selvkørende trucks bidrager til logistikautomationen

Cases

Lær af andre i industrien, som har optimeret og automatiseret arbejdsopgaver

Lager og logistik

De ansatte i Esbjerg-firmaet Vestfrost Solutions er sluppet for en masse larmende truck-trafik, og de behøver heller ikke længere manuelt skubbe tunge vogne mellem afdelinger.

Tre mobile robotter cirkulerer nu stilfærdigt rundt med 80 vogne, som transporterer råvarer, komponenter og affald mellem 40 stationer på hvidevarefabrikken.

Det har givet fabrikken et markant bedre flow, fordi varer nu bliver tilgængelige, før produktionen løber tør.

Robotteknologien har dermed gjort en stor forskel for en virksomhed, der har arbejdet på højtryk under coronapandemien som leverandør af bl.a. frysere til vaccineopbevaring.

Mobile robotter letter truck-trafik og larm
Transportrobotter optimerer logistikken

Håndtering og pakning

Effektiv automatisering hos Danpo skaber vækst og sundere jobs: En ny og topmoderne produktionslinje har gearet Danpo til at blive storleverandør af nuggets i Nordeuropa til en global fastfood-kæde.

Sammen med en automationspartneren har Danpo designet et fuldautomatiseret pakkeri med robotpalletering og selvkørende trucks (AGV).

Den nye linje rammer en vellykket balance mellem produktionsomkostninger, kapacitet, volumen, leveringsevne og arbejdsmiljø.

Folievikling

Mindre materialeforbrug. Mindre miljøbelastning. Mindre affald hos slutkunden.
Der er gevinster på alle hylder i en optimering af 8 styk mere
end 20 år gamle strækviklermaskiner hos møbelproducenten Tvilum. Forbruget af strækfolie er nu 50-60% mindre, når de færdigpakkede paller forlader lageret. Stabilitet og kvaliteten på pallerne er blevet endnu bedre, fordi folien er viklet endnu strammere om varerne på pallerne.

Optimering af folievikling