R-24 byder velkommen til en ny spansk partner – non-profit organisationen AER Automation. Som den spanske robot- og automatiseringsforening sørger de for, at vigtige spanske aktører deltager i det danske event og oplever Odenses robotklynge – for AER er ikke i tvivl: Odense har den bedste robotklynge i verden.
AER Automation går tilbage til 1985 og samler i dag de vigtigste aktører inden for det spanske robot- og automationsmarked, såsom producenter, distributører, ingeniører, integratorer, teknologiske centre, startups, universiteter, uddannelsescentre og slutbrugere. De er det rette match for R-24 til at tiltrække europæiske robotfællesskaber til det store event næste år.
Derfor er arrangørerne af R-24 meget glade for at få AER Automation med om bord i den brede kreds af R-24-partnere.
– Vi er meget, meget glade for at tilføje endnu en international partner. Vores event har til formål at blive det bedste udstillingsvindue i Europa, når det gælder robotteknologi, automatisering og droner til implementering i din virksomhed. Og det er med støtte fra internationale partnere som AER Automation, at vores ambitioner kan realiseres, siger Katarina Deylami, Business Development Manager hos Odense Sport & Event.
Odense: Den bedste robotklynge i verden
AER Automation forventer også stor værdi af partnerskabet:
– Vi har en stor interesse i at promovere eventet over for vores medlemmer og få så mange af dem som muligt til at deltage i messen i Odense. Der er utrolig meget læring at kunne tage med hjem derfra, siger Alex Salvador, administrerende direktør i AER Automation. Han fortsætter:
– Vi ser Odense som den vigtigste klynge inden for kollaborativ robotteknologi på verdensplan, et sandt eksempel på et vellykket, offentligt-privat samarbejde og et sted, hvor der ikke er nogen kløft mellem akademi og industri. Vi har naturligvis en stor interesse i at promovere begivenheden over for vores medlemmer og opfordrer dem til at være til stede på messen i Odense, da vi er meget opsatte på at få dem tættere på det, som vi mener er den bedste robotklynge i verden, slutter Alex Salvador.
Om AER Automation
AER er et stiftende medlem af International Federation of Robotics (IFR, 1987) og siden 2022 medlem af CEOE, den største sammenslutning af private virksomheder i Spanien, som samler alle industri- og servicesektorer i Spanien.
I øjeblikket er der 120 aktive medlemmer med tilstedeværelse over hele det spanske område.
Dens mission er at automatisere den spanske industri – især når det drejer sig om SMV’er – gennem robotteknologi og automatiseringsteknologier samt at opstille en strategisk dagsorden for at imødegå udfordringerne for industrien i Spanien. Den har også til formål at sikre kvalificerede unge talenter en flydende adgang til industri 4.0 – samtidig med at den fremmer omskoling af ældre talenter. Modstandsdygtighed og bæredygtighed fuldender foreningens tredobbelte mission.
Læs mere om den nye partner på deres websted.