Gennembrud for robot-genoptræning: Nu træner patienter i hele landet med robot for at slippe for kørestol

Robotter til pleje- og genoptræning af ældre

Sundhedsvæsenet mangler folk på alle hylder, og derfor er det vigtigt, at investere tiden i noget, der virkelig flytter noget. 

Her kommer genoptræningsrobotter ind i billedet, og i 2021 fik teknologien sit gennembrud på flere og flere genoptræningscentre. Erfaringerne er, at teknologien batter – både for patienterne, sundhedspersonalet og samfundet.

– Vi vil rigtig gerne vise kommunerne og regionerne, at det er en god investering at intensivere genoptræning, Det betaler sig for alle at øge intensiteten i genoptræningen i en kortere periode. Det batter simpelthen ikke at smøre træningen alt for tyndt ud over lang tid. Som fysioterapeut kan det være frustrerende at vide, at patienterne kunne opnå langt bedre resultater. Derfor har vi valgt at anskaffe os en robot, der muliggør optimal genoptræning, siger Lars Nielsen, leder af fysioterapiklinikken, FysioDanmark Slagelse.

Her tog man i 2021 robotteknologi i brug til patienter, der skal genoptræne og genvinde førlighed efter blodpropper, hjerneblødning, hjernesvulst, sklerose, rygmarvsskader eller andre alvorlige sygdomme og hjerneskader.

Efter nogle måneder med en dansk rehabiliteringsrobot på job sammen med ”fysserne” i Slagelse stod det klart, at den intensive robot-støttede træning gjorde en kolossal forskel. Det samme har man erfaret på otte andre genoptræningscentre og fysioterapiklinikker i Danmark samt på syv hospitaler i Tyskland, som også har indarbejdet robotteknologien.

Med robotten kan fysioterapeuterne tilbyde borgerne tidlig og intensiv mobilisering med hundredvis af gentagelser af hver øvelse. Opfindelsen giver fysioterapeuterne mulighed for at lade en borger selvtræne, når borgeren er blevet fortrolig med den eller de programmerede øvelser. Hermed kan man øge antallet træningstimer fra 30 min. to gange ugentligt til 1-2 timer dagligt og dermed se en betydelig fremdrift, uden at fysioterapeuten bruger mere tid på den enkelte borger. Det generelle manuelle kommunale træningstilbud svarer kun til ca. 10 procent af den træning, som forskningen viser, der reelt skal til for, at genoptræningen virkelig flytter noget for patienterne. 

Patienterne, der træner med robot, bliver mere selvhjulpne og øger dermed livskvaliteten, fordi de kan blive mindre afhængige af hjælpemidler, hjemmepleje og plejebolig end med normal træning. Træningspersonalet opnår også at kunne få tid til flere patienter på en dag, fordi én fysioterapeut kan træne med 2-3 patienter ad gangen, når robotteknologien hjælper til med de ensidige, tunge øvelser på briksen.

 Blodpropper og hjerneblødninger (stroke) spiller en stor sundhedsøkonomisk rolle. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der 15.000 nye stroke-patienter om året i Danmark, og der bruges kr. 2,03 mia. i Danmark på rehabilitering og pleje af disse borgere.

Ved en relativ kortvarig intensiv træning på f.eks. 14 uger ligger der en række muligheder for at nedsætte udgifterne til pleje af patienter med blodpropper og hjerneblødninger. Langt flere af disse borgere vil kunne blive mere selvhjulpne og måske kunne komme tilbage i et fleksjob, hvis de træner intensivt 2 timer dagligt med mange gentagelser. Samtidig er robotteknologien med til at forbedre arbejdsmiljøet for terapeuterne, der kan undgå mange tunge løft. Robotteknologien er dermed også et stærkt middel til at tiltrække unge til fysioterapeut-faget.

Den skadede lastbilchauffør vil ud af kørestolen

Fysioterapeut Rune Kürstein fra FysioDanmark Slagelse er glad for kunne tilbyde sine patienter bedre chancer for større selvhjulpenhed med robot-rehabilitering.

Allerede nu efter 2 ugers intensiv træning med robotten kunne den første patient, 45-årige Troels, klare flere ting end før, og det motiverer ham under træningen, at robotten giver ham feedback og gør ham i stand til at se sine fremskridt. 

Troels genoptræner efter en hjerneblødning. Han træner intensivt med robot 2 timer i træk fire gange om ugen for at komme ud af den kørestol, han er landet i. Før var han lastbilchauffør og far til en 9-årig datter, nu kan han ikke stå eller gå selv. Det kæmper han nu intenst for at lave om på. Efter få ugers træning går det allerede hurtigt fremad med Troels. Han er blevet så stærk, at han kan supplere træningen i robotten med træning på gangbånd også. Med andre ord nærmer han sig drømmen om at komme ud af kørestolen.

Hjemmeplejen, som Troels har brug for nu, koster det offentlige ca. kr. 70.000 om måneden pt i kraft af hans handicap efter en hjerneblødning. Det koster kun det halve at gennemgå et 14 ugers intensiv genoptræning med robot og i hold med 3 deltagere. Nu træner Troels intensivt med hjælp fra robotteknologi for at blive meget mere selvhjulpen/mindre handicappet.

Det var Troels’ søster Tanja Rosenkrans, som er sygeplejerske på en neurointensiv afdeling på OUH, der kom i kontakt med FysioDanmark Slagelse, da hun ledte efter muligheder for at intensivere rehabiliteringen. Hun kæmper for, at hendes bror skal genvinde mest mulig at det, han har mistet.

Blodpropper og hjerneblødninger er det, der koster samfundet allermest – i behandling, pleje og genoptræning og botilbud osv. I mine øjne er det absurd, at man på hospitalerne investerer alt for at redde folks liv efter hjerneblødninger og hovedtraume, men straks efter udskrivelse, så begynder økonomien i kommunerne at afgøre, hvad der kan lade sig gøre. Så tæller værdigheden ikke rigtig længere. Man vil tilsyneladende hellere betale en plejeplads til 70.000-100.000 om måneden for borgere i stedet for at investere i at gøre dem mere selvhjulpne og øge livskvaliteten, siger Tanja Rosenkrans.

Daniel fra Herning er et lignende eksempel. Han er 30 år gammel og pådrog sig en traumatisk hjerneskade for to år siden. I marts 2021 kunne kan ikke gå og kunne heller ikke selv klare toiletbesøg etc. Efter tre måneders intensiv træning på Bo- og Aktivitetscenter Bytoften i Herning gik han selv 117 meter med rollator og efter seks måneders intensiv træning gik han selv 1,6 km – uden rollator.

Daniel siger:

Det der motiverede mig mest, det var at jeg kunne komme til at gå igen. Fordi som sagt, så kunne jeg ikke gå, da jeg kom til Bytoften. Så det er et rigtigt stort skridt for mig, at jeg bare kan gå. Og det er det, robotten har hjulpet mig med.

I dag, ni måneder efter, er Daniel udskrevet fra Bytoften og vil gerne i gang med en uddannelse. Daniel modtog 360 timers intensiv genoptræning på disse 9 måneder. Med kr. 600 kr. pr. time er de samlede omkostninger 216.000 kr. Med en pleje-omkostning på ca. kr. 70.000 om måneden er det en tilbagebetalingstid på blot tre måneder. Her er livskvalitet og senere skattebidrag ikke engang medregnet. 

 

Video

Se robottræningen og hør patienter og fysioterapeuter fortælle om erfaringerne: https://www.youtube.com/c/LifeScienceRobotics/videos, heriblandt en video med Daniel.

Fakta: Her træner patienterne også med robot:

I Danmark hjælper den danske robot med rehabilitering følgende steder i dag:

  • Neuroenhed Nord, Frederkshavn
  • Neurotræningsenheden i Aalborg Kommune
  • Neurorehab i Aalborg, privatpraktiserende neurofysioterapeut
  • Neurocenter Østerskoven i Hobro, Region Nord
  • Bytoften, Herning Kommune
  • Vestdansk Center for Rygmarvsskader, Viborg
  • Lunden, Varde
  • Odense Universitetshospital
  • FysioDanmark, Slagelse
  • I Tyskland bruger man den danske robot 7 steder
  • I Malaysia er to danske robotter i drift på et neurorehabiliteringscenter.
  • I USA og Hongkong er der også nye brugere undervejs.