Brugen af krydderurter kendes helt tilbage til Babylon for 4000 år siden. Oldtidens ægyptere og grækere udviklede og forfinede dyrkningen af krydderurter til den spirende lægevidenskab og til kulinariske delikatesser. Her i det 21. århundrede er robotteknologi i stigende grad med til at producere smag og duft til vores mad.
Inde i de 120.000 kvadratmeter drivhuse i Odense vokser mynte, dild, estragon, miniroser og andre små delikate planter i et avanceret produktionsanlæg udstyret med den nyeste teknologi. I alt 130 medarbejdere producerer, sælger, pakker og administrerer godt 28 millioner krydderurter samt 12 millioner miniblomster årligt under produktnavnene Gloria Mundi, Økologihaven og Eurostar plants. Et særdeles skarpt fokus på strømlining og automatisering af produktionen gør det muligt at håndtere en voksende efterspørgsel og et meget bredt sortiment plus betydelige sæsonudsving.
– Vi arbejder konstant med at optimere produktiviteten og lønsomheden i vores processer. Det handler blandt andet om at automatisere de monotone, tunge arbejdsopgaver, som de ansatte alligevel helst er fri for. Robotteknologien hjælper os også med at nedbringe mængden af overarbejde og vikaromkostninger, siger Henning Jørgensen, partner og driftsleder, Rosborg Food Holding.
Det danske gartneri har siden 1980 produceret krydderurter og mini-blomster til både detailhandel og restauranter. Siden 2013, hvor virksomheden fik ny ejer, er der sket en gennemgribende modernisering af hele produktionen. Der er indkøbt og installeret for 37 millioner kroner i nye høj-effektive væksthuse udstyret med automationsteknologi og robotter. Samtidig har Rosborg udvidet sit sortiment for at imødekomme en kraftigt stigende efterspørgsel på andre typer krydderurter end de, der traditionelt har været anvendt i det nordiske køkken. Udover robotter og medarbejdere anvendes der i øvrigt også 10 typer nyttedyr, som eliminerer skadedyr på planterne i drivhusene.
En af Rosborgs nyeste investeringer i automation er en fleksibel pakkelinje udstyret med en cobot monteret med en griber med to ”fingre, som har indbygget intelligent, avanceret teknologi. Fingrene efterligner måden, vi mennesker instinktivt bruger vores følesans, når vi tager fat i ting for at flytte dem.
Den automatiserede pakkeløsning er så intuitiv at bruge, at medarbejdere uden erfaring med robotter let kan omstille løsningen til pakning af andre typer produkter. Det sker ved at ændre nogle få indstillinger på robotarmens medfølgende, trykfølsomme skærm. Herigennem indstilles robotgriberen RG6 nemlig også, fordi griberens software er installeret heri, på samme vis som en app på en smartphone.
– Vi ledte efter en griber, der kunne løfte krydderurterne og blomsterne forsigtigt og uden at mase dem. Vi valgte en R6G-griber på grund af dens brede og samtidig nænsomme greb, ligesom præcision og fleksibilitet var afgørende. Vores nye løsning med cobotten og griberen automatiserer opgaven med at folde papkasser og fylde afskårne økologiske krydderurter i kasserne. Vi så på, hvor tilbagebetalingstiden var hurtigst. Og vi har allerede næste projekt klar, hvor vi vil købe yderligere en cobot og en griber, som skal føde en skæremaskine, der producerer afskårne krydderurter. Armen og griberen lokaliserer og tager nænsomt fat i planten, vender den rigtigt og placerer den på et bånd hen til skæremaskinen, forklarer Henning Jørgensen.
Hos Rosborg vurderer man, at der er et kæmpe potentiale i at anvende flere kollaborative robotter og gribere, altså ”robot-arme og -hænder”, fordi tilbagebetalingstiden er så kort.
– Vi vil gerne sikre en større overskudskapacitet til daglig drift, så vi også i højsæsonen op til jul, nytår og påske kan producere dobbelt mængde uden at fortjenesten forsvinder i overarbejdstakster og vikarudgifter. Som det er i dag, tjener vi forsvindende lidt, når vi kører på højtryk. Medarbejderne i produktionen ser også meget positivt på perspektiverne i, at samarbejdende robotteknologier kan hjælpe dem med at producere mere effektivt og minimere overarbejde, oplever Henning Jørgensen.
Hos Rosborg Denmark valgte man en legende og engagerende tilgang, da robotteknologien skulle introduceres i gartneriet.
– Vi købte en robotarm og en griber, inden vi vidste præcis hvilke arbejdsopgaver, den skulle automatisere. Vi eksperimenterede og lavede nogle sjove applikationer, og det betød faktisk, at de ansatte kunne se, at cobots bare er et nemt og nyttigt værktøj. For eksempel programmerede vi cobotten og griberen til at skrive bestyrelsesformandens navn på en tavle, da han havde fødselsdag, og ved indvielse af et nyt væksthus rakte robotten saksen til at klippe den røde snor til Jane Jegind, byrådsmedlem i Odense, fortæller Henning Jørgensen.
Den nye generation af samarbejdende robot-arme stiller helt andre krav til robot-griberne – eller til hånden for enden af robotarmen populært sagt. Det, som hånden er i stand til at gøre, er reelt meget afgørende for, hvad man kan bruge en robot-arm til af opgaver. Jo mere brugervenlig, fleksibel og nænsom, griberen er, jo større variation af opgaver og emner, kan man automatisere, og jo hurtigere kan både robotten og griberen tjene sig selv hjem.
For at være fuldt ud kollaborativ skal et robotprodukt opfylde tre kriterier. For det første skal det være sikkert for mennesker at arbejde tæt ved robotløsningen uden brug af beskyttende afskærmning. For det andet skal det være brugervenligt og enkelt at installere, programmere og betjene. For det tredje skal produktet være rentabelt og effektivt.
