Messe info

Vi ser frem til at byde dig velkommen på R-24!

Åbningstider:
Onsdag den 13. marts                                              kl. 09.00 – 16.00
Torsdag den 14. marts                                             kl. 09.00 – 16.00
Fredag den 15. marts                                               kl. 09.00 – 14.00

Entré
Det er gratis at deltage på R-24 for slutkunder, forskere og professionelle inden for brancher som byggeri, landbrug, gartneri, produktion, energi, fremstilling m.fl. Som en del af forskningsmiljøet, som ansat eller som virksomhedsejer er du automatisk kvalificeret til at deltage på messen, hvor du kan udforske det nyeste nye og lære meget mere om robotter, automatisering og droner. For at besøge messen skal du registrere dig med din arbejdsmail.

Tilmelding til R-24 åbner i januar 2024.

Studerende
Som studerende kan du besøge R-24 den 15. marts 2024. Her kan universiteter, gymnasier, tekniske skoler og andre uddannelsesinstitutioner gå på opdagelse på messen.

Registrering for studerende åbner i januar 2024.

Retningslinjer
Det er ikke tilladt for besøgende at uddele marketing- eller salgsmateriale under messen. Finder dette sted, vil pågældende blive bortvist fra eventet.

Marketing
Messen vil blive dækket af officielle og professionelle fotografer samt et kamerahold. Arrangørerne forbeholder sig retten til at bruge disse billeder og optagelser til fremtidig markedsføring.

Lokation
Du finder R-24 i hjertet af Danmark: på Fyn. Messen løber af stablen på Odense Congress Center – tæt på motorvejen og Odense centrum. Adressen er:

Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ

Indgang
Benyt Indgang Nord til R-24.

Ankomst med bil via motorvejen
Når du besøger Odense Congress Center, kan det være en fordel at køre via motorvejen. Kør ad motorvej E20, forlad motorvejen ved ”motorvejskryds Odense” og fortsæt i retningen mod Odense. Herfra kan du følge skiltene mod Odense Congress Center. Link til Google Maps rutevejledning.