Besøg R-22: Registreringen er åben!
31-01-2022
Har du nogensinde overvejet, om du kan bruge robotter og droner i dit arbejde? Er du bevidst om det store potentiale, der er i netop din branche? Besøg R-22 og oplev en verden af muligheder inden for robotteknologi – få fingrene i din gratis billet nu!
Er du i gang med at planlægge dit besøg på R-22 – Nordens største og helt nye messe inden for robotter, automatisering og droner? På R-22 kan du opleve, hvordan de nyeste trends og teknologier kan anvendes i netop din branche.
Det er gratis at deltage på R-22 for slutkunder og professionelle inden for brancher som byggeri, landbrug & gartneri, energi, sundhed, produktion m.fl. Som ansat eller virksomhedsejer er du automatisk kvalificeret til at deltage på messen, hvor du kan udforske og lære meget mere om robotter, automatisering og droner.
For at besøge messen skal du registrere dig med din arbejdsmail. Efter godkendt registrering vil du modtage en QR-kode, som du skal scanne ved indgangen til messen.
Når din tilmelding er registreret, kan du downloade R-22 appen og planlægge dit besøg. Gå på opdagelse i det spændende konferenceprogram, se de andre tilmeldte og udforsk de mange udstillere.
Studerende på R-22
Som studerende kan du besøge R-22 den 25. marts. Her kan 9. klasser, efterskoler, gymnasier, tekniske skoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner gå på opdagelse på messen.
Husk også at tilmelde dig til:
Konferencer på R-22
Se det spændende og omfattende konferenceprogram – og husk at tilmelde dig. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle.
R-22 netværksmiddag
Gå ikke glip af et spændende event med masser af muligheder for at netværke og dele erfaringer med andre professionelle inden for din branche. Partnere, udstillere og andre interessenter af R-22 inviteres til en eksklusiv netværksmiddag med en skøn 3-retters menu, drinks og underholdning. Se mere her – og tilmeld dig senest tirsdag den 1. marts 2022.